Uge 33: Kvæder

Kvæden er en gammel frugt, et meget lille træ, eller hvis der er tale om japanske kvæder, en busk, med hårde æble- eller pærelignende frugter. Den smager syrligt, og indeholder meget pektin, hvilket hjælper geleringsprocesser, hvorfor den har været meget brugt til marmelader – den siges endda at være den første frugt, der blev brugt til netop marmelade.

Men man kan altså også krydre snaps med den. Jeg har haft fat i både æblekvæder og japanske kvæder, men jeg synes ikke snapsens smag bliver voldsomt forskellig – begge smager dejligt, især hvis de sødes en anelse med lidt akaciehonning.


Opskrift:
Pluk kvæderne, skyl dem godt og lad dem tørre. Skær dem i kvarte og fjern kerner og kernehus.
Læg dem i snaps og lad dem trække i 6 måneder eller op til et år. Filtrer og fortynd efter smag.
Kvædesnapsen kan med fordel sødes med en smule akaciehonning.

Filtrering igennem kaffefilter og -tragt.

Udgivet

i

af

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *