Uge 34: Hyben

Pas på med den her. Hyben har et højt indhold af pektin, hvilket også anvendes i produktion af f.eks. marmelade. Det betyder, at snapsen kan tykne eller gelere, hvis ikke frugten er helt moden, eller hvis forholdet imellem frugt og alkohol er forkert.

Det er dog værd at notere, at pektinen efter sigende ødelægges ved frysning, og frugten derefter med fordel kan tørres, så væsken herfra ikke fortynder alkoholen og nedbringer procenterne alt for meget. Dette har jeg ikke selv forsøgt endnu, men jeg skal helt sikkert prøve det næste gang, jeg krydrer hybensnaps

Det sagt, så smager hybensnaps vidunderligt. Det er sødt, med en markant frugtig smag, og bestemt værd at prøve.


Opskrift:
10-12 hybenfrugter halveres, fryses natten over, hvorefter de tørres i ovn ved 100°C i 1-1½ time. Derefter overhældes de med klar snaps i et glas med tætsluttende låg. Det er ikke nødvendigt at fjerne frøene fra frugten, men har man ikke lyst at have dem med, sker der heller ikke det store for smagen ved at fjerne dem.
Frugterne trækker i en måned eller to, hvorefter frugten filtreres fra, og essensen kan fortyndes efter smag. Min smag siger omtrent 1:3, essens til klar snaps.


Udgivet

i

af

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *